加载中…
个人资料
  • 博客等级:
  • 博客积分:
  • 博客访问:
  • 关注人气:
  • 获赠金笔:0支
  • 赠出金笔:0支
  • 荣誉徽章:
正文 字体大小:

冬林,拿你无语

(2012-12-06 19:57:39)
标签:

原创摄影

弱光

秋景

情感

小小说

分类: 日出日落

并不是每次出门行摄都是成功的,也有折戟而归的时候。再说鸥说啥也算不上什么人中吕布,马中赤兔,酒中拉斐,车中劳斯莱斯,表中江诗丹顿,相机中的哈苏。

冬季本来就该是歇菜的农闲季节,这个周末八点过后天刚蒙蒙亮,拉起百叶窗一看,外面晨雾缭绕,如梦如幻。突发奇想去里斯森林拍一组雾锁深林的片子。幻想中的森林,近景中的树叶还没落光,或黄或橙,中远景中的白雾如牛乳般在林间流淌。这样经典的画面在网络里偶尔可以看到,于是变冲动为行动,把背包甩上肩就出门了。


先晒三张自家窗口拍的片子,与本文内容无关。

冬林,拿你无语

 P1

 

发生在清晨半空的原爆

冬林,拿你无语

P2

冬林,拿你无语

P3

 

 兴冲冲背着相机出门,一路上越走雾气越淡,到了里斯森林一看,晨雾早就散得无影无踪了。

冬林,拿你无语

P4

里斯森林(Risskov,旧称Riis Skov)是丹麦史上女强人玛格丽特一世女王(1353年至1412年)为丹麦人民划定的第一座休闲森林,总面积79.5公顷。春天里森林中的野韭菜名满奥城,据说最早是1808年抗拿破仑战争期间由一位西班牙士兵引种来的。1951年10月一个崩溃的陨石落在丹麦地区,其中一个拳头大的陨石落在了里斯森林中,人们特意为此立了一座纪念碑。如今一条市政公路将森林一分为二,多少打破了些深邃感。

 

里斯森林有很多入口,每个入口又分出多条小道,如复杂的神经系统般密布在林中。

冬林,拿你无语

P5

如今,里斯森林东面临海,其他三面被住宅区包围,特别是北面同名高尚住宅区是奥城中层阶级购置房产的首选。当然鸥家老友们都知道本市两座精神病院之一也坐落在左近。一座人口三十万出头的小城就拥有两座精神病院,一方面说明人家医疗卫生条件好,一方面也可以看出冬季北欧缺少阳光的昏暗气候确实也是罹患抑郁症的温床。


望着满地铺着烂树叶子的森林是不是很抑郁?

冬林,拿你无语

P6


罹患抑郁症的诱因当然很多,但在丹麦气候、社会环境和家族史的因素占了很大比重,这似乎与长期以来被称为“世界上最幸福的国家”相互矛盾。


冬林,拿你无语

P7

从气候上来说,这里冬季气温虽然不是很低,但长期阴暗,多风多雨少日照,容易造成人情绪低落。白天兴奋不起来,晚上睡眠就不深沉,很多抑郁症的先兆就是睡眠障碍,如失眠,早醒,或睡眠过多

 

哪位老先生的拐棍?

冬林,拿你无语

P8

从社会环境的角度来说,丹麦人比较崇尚独立,孩子从小不娇生惯养,14岁度过“坚信节”(确认基督教信仰的节日,相当于成人节)后家长就对其私生活极少干预,很多青少年16岁就离家独立生活了。从此,个人的私生活更加得到尊重,加之居住条件好,大家的住所都比较封闭而分散,离群索居,因此一旦有了苦衷很难找到诉说的对象,久而久之就憋出病来了。

据鸥观察,那些高智商、高教养、敏感、好强、好面子的人属于抑郁症的高发人群,像鸥这样大大咧咧吃饱了就睡的暂时不必担心。因为这样的人本来心眼儿就多,有了想法或苦恼后又轻易不愿意表现出来向他人示弱。


冬林,拿你无语

P9

所谓家族史就是遗传因素,与患病者血缘关系愈近,患病概率越高。一级亲属患病的概率远高于其他亲属,这与遗传疾病的一般规律相符。


冬林,拿你无语

P10

唠叨这些也并不是为了耸人听闻,这几年间在鸥认识不多的丹麦人中已经有两位得了抑郁症,其中一位全休、一位半休了。当然还有更惨烈的例子,这里就不提了吧。


冬林,拿你无语

P11

由于冬季少阳光,“日光浴沙龙(丹麦语:solcenter)”近几年在丹麦很火爆,特别是那些二十岁上下赶时髦的女孩子,总喜欢把自己的肌肤晒成古巴人的大麦色。据说有的一个星期至少去一次,有的更频繁。


冬林,拿你无语

P12

长期接受强紫外线的辐射当然可以使肌肤变得十分健美,也许还能补钙,避免维生素A缺乏症。但也会带来一个可怕的衍生物——皮肤癌。据说丹麦城市中40岁以下女性皮肤癌的发病率高达10%。当然皮肤癌并不是什么绝症,不像人类其他癌症那么可怕,早期发现完全可以彻底治愈。


冬林,拿你无语

P13

怎么好像有一个魅影在镜头前一晃?不会是遇到《聊斋》里美丽的狐仙了吧。

冬林,拿你无语

P14

定睛一看啥也木有,冬林里还真是够灵异的。

冬林,拿你无语

P15 


丹麦国树山毛榉的树干很粗大而光滑

冬林,拿你无语

P16

 

落叶下掩藏着无数野韭菜(丹麦语:ramsløg,英文:ramson)的球根,开春后免费的美食。

冬林,拿你无语

P17


读过一本反映二战期间丹麦奥胡斯地下抗德组织搞破坏活动的小说,书名叫《裸林》(De nøgne træer,作者Morten Henriksen),拿这张做封面也挺合适。

冬林,拿你无语

P18

一条小山沟里修建了很多简易的水利工事,估计为了防止暴雨时水土流失和泥石流吧。

冬林,拿你无语

P19

没看成雾林也就罢了,在森林里走了不到四分之一天上开始下起小雨来了。

冬林,拿你无语

P20

树顶光秃秃的也没地方可以躲雨

冬林,拿你无语

P21

一阵风吹来,落叶伴着雨滴潇潇而下,为了保护相机最后只有在冷雨凄风中草草收工。

冬林,拿你无语

P22

 

这是一次被冷雨打断了的意犹未尽的行摄,即使拼凑了开头三张与本文无关的片子还是觉得过于单薄,就像几棵秋后拉秧的小白菜,凑在一堆也没啥斤两,还是不够赚吆喝的。那就搭上下面这半截糠萝卜,觉得合适您就搓堆儿包圆儿了吧,您看着随意给几个子儿就拉倒啊。


小小说  母与女

 

初冬周末的傍晚,不到八点这座北欧高纬度的小城已经浸泡在一杯浓浓的黑咖啡中,城北商城半地下停车场的日光灯向黑暗的四周散出失血的光线,将停车场外一排没掉干净秋叶的橡树枝杈晃得影影绰绰。由于已临近打烊时分,停车场里空荡荡的,只有零星几辆私家车散落在整齐的停车位白线之间,看上去形同一盘象棋残局。

商场通向停车场的一扇玻璃门打开了,从里面走出一家四口,一对中年夫妇和两个小女孩。商场内播放的圣诞乐曲在他们打开玻璃门的瞬间叮叮咚咚流淌进停车场,而当玻璃门在他们身后关上时,音乐声也戛然而止,停车场内恢复了寂静。

一家人默默走近一辆银灰色的旅行轿,父亲用车钥匙打开前门屈身坐进了正驾驶的位子,那个七八岁大的女孩拉开同侧的后门也一声不响地猫一样灵巧地溜到了后座上。那个小点儿的女孩四五岁模样、手里攥着一只插在小棍上的黄气球,只见她忽然转身向妈妈伸出稚嫩的双臂叫了一声:“Mor!(妈妈)”。

声音如一粒小石子般细小,但还是在平静如水的停车场里泛起一波漪沦。她太矮小了,妈妈只有深深弯下腰才能让她紧紧搂住住脖子。她们就站在车后行李箱边上这么紧紧拥抱着,黄气球立在两人头顶纹丝不动。

过了一小会儿,妈妈推开小女孩的双肩平静地说:“Tak for besøget!(谢谢来访)”

“Tak for besøget!”,小女孩回答。

然后妈妈牵起小女孩空着的那只手一同来到副驾驶门前,拉开车门,将小女孩抱上座位,并帮她系上安全带。

小女孩借势再次搂住了妈妈的脖子,反复念叨着:“Mor,mor!”这次声音稍微大了些,可以听出拖长的声调中有些颤抖。两头颜色相同的金发堆成一团,停车场某个角落里挂着的一张残破的蜘蛛网开始在夜风中打晃。

妈妈直起有些发酸的腰说:“Hejhej!(拜拜)”,随后关上了车门。

小女孩摇下车窗,伸出黄气球边摇晃边说:“Hejhej!”

银灰色的旅行轿打着火亮起车灯,轮胎在地面上划出撕啦一声,开出了停车场。

妈妈转身掏出钥匙打开旁边一辆宝蓝色两厢小轿车的车门钻了进去,打着火亮起车灯,从另一个出口消失在无边的夜色中。

 

这篇故事的情节不是虚构的,而是前几天亲历的一幕,只是觉得以小小说的形式讲述比较贴切。有家庭是幸福的,但一个破碎的家庭也会带来不幸,特别是家庭中无辜的孩子们。带过孩子的人都有体会,低龄的小孩子到了晚上更粘妈,但故事中的小女孩却无奈要在天黑下来后与妈妈分别,与被自己叫着妈妈的人回到不同的家。

 

不是鸥泪腺太发达,键盘敲到这里视线竟越来越模糊了……


闲着没事把这篇小文翻译成了丹麦语:

 


MOREN OG DATEEREN

Det er en weekend aften i den tidlige vinter. Klokken er lidt i otte, men i den lille by, i det nordlige breddegrader, har allerede blødsat sig i en kop dyb sort kaffe. I det lokale indkøbscenter er der en parkeringskælder, hvorfra der springer ud noget bleg lys ud fra de lysstofrør til den omgivende mørke. Lyset giver også mange stykker skygger på en række egetræer, som ligger lige uden parkeringskælderen, og som ikke har faldet alle bladene ned. Ved butikkerne lukningstiden, er den jo næsten tom. Der er kun nogle biler spreder sig på en sporadisk måde imellem de snittende og hvidelinier tegnende parkeringspladser, hvilket ligesom et ufærdiggjort skakslutspil.

Glasdøren, der fører til lokaler området åbnes, og der kommer ud en firemedlemersfamilie derindfra, et midaldrende par og ders to døtre. Nogle stavelser julesange strømmer indenfor parkeringen, når de åbner døren. Og så standser musiken straks, når døren lukkes bagved dem. Så parkeringskælderen kaster sig i den dødestille igen.

Alle de går tavt til en sølvegrå vogn. Derefter låser faren bilen op med nøglen og sætter sig ind på førersædet, imens den syv-otte årige pige åbner også bagdøren på samme side, og smutter sig så snedigt som en kate ind på bagsædet. Den fire-fem årige lillesøster, der holder en gul ballon med pinden i hånden, puldselig drejer sig rundt mod moren med at strække sine naive arme mod sin mor og siger.

-Mor!

Hendes stemme er lille og snæver som en lille sten, men alligevel spreder der en rundstyring på stille vandoverflad ligende i hele p-kælderen. Pigen er for lille, derfor skal moren bøje sig dybt for at lade hendes datteenr fast holde sin hals. De omfatvner hinanden tæt lige ved bagagerummet, imens den gul ballon står ubevægeligt over deres hovder.

Efter et øjeblik, trykker moren på den lille piges skulder og siger stillle og roligt.

-Tak for besøget!

-Tak for besøget! Reagerer pigen.

Moren tager den lille piges tomme hånd derefter, og de kommer sammen til døren ved den anden førersædet. Moren åbner døren, afhenter den lille pige op på sædet og hjælper hende at tage sikkerhedsselen på. Pigen tager fat i chancen og holder sin mors hals igen, siger hun.

-Mor, mor!

Den gang er stemmen lidt højere, og man kan høre nogle bævelser i tonen. Ders to bunker ligende lyste krøller blander sammen i én, og man kan ikke se deres ansigter. Et brudt spindelvæv der hjulophænger i et andet sted i parkeringen, begynder at ryste i aftens vind.

Moren trækker sig lidt træt ryg lige ud og siger.

-Hejhej!

-Hejhej! siger den lille pige med at rulle ruden ned, rækker den gul ballon ud og ryster.

Den sølvegrå vognen brøler, lyserne tændes, hjulerne skriger på gulvet, og kører ud fra p-kælderen.

Moren drejer rundt og låser en lyseblå, mindre personbil op og sætter sig ind. Bilen brøler, den lyser op, og så kører den til en anden udgang og forsvinder i den ubegrænsede mørkhed til sidst.


第一次中翻丹,水平有限,其中谬误不少。不怕献丑,望精通丹麦语的朋友们多指教。
丹麦朋友A的修改版如下,其中有几个地方打了问号,说明问题太大没读懂:

MOREN OG DATTEREN

Det er en weekend aften i den tidlige vinter. Klokken er lidt i otte, men i den lille by i det høje nord, har allerede blødsat (?) sig i en kop dyb sort kaffe (?) (forslag: man allerede sat sig blødt til rette med en kaffekop). I det lokale indkøbscenter er der en parkeringskælder, hvorfra der springer noget blegt lys ud fra et lysstofrør til den omgivende mørke. Lyset giver også mange skygger på en række egetræer, som ligger lige uden parkeringskælderen, og som ikke har mistet alle bladene endnu. Udenfor åbningstiden er pladsen næsten tom. Der er kun nogle spredte biler placeret i P-båsene , der minder om et ufærdiggjort spil skak.
Glasdøren, der fører til pladsen åbnes, og der kommer en familie på 4 personer, bestående af et midaldrende par og deres to døtre. Nogle julesange kan høres, da de åbner døren men musikken stopper straks, da døren lukkes bag dem og parkeringskælderen er igen dødstille.
Familien skynder sig hen til en sølvgrå bil. Faderen låser bilen op med nøglen og sætter sig ind på førersædet, imens den syv-otte årige pige åbner bagdøren på samme side og smutter smidig som en kat ind på bagsædet. Den fire-fem årige lillesøster, der holder en gul ballon på en pind i hånden, drejer sig pludselig  rundt mod moren med at strække sine naive (?) arme mod sin mor og siger:
Mor!
Hendes stemme er lille og spinkel, men alligevel spreder den sig som ringe i vandet i hele p-kælderen. Pigen er lille og moren skal bøje sig dybt for at lade datteren holde fast om sin hals. De omfavner hinanden tæt lige ved bagagerummet, imens den gule ballon står ubevægeligt over deres hoveder.
Efter et øjeblik klapper moren den lille piges skulder og siger stille og roligt:
-Tak for besøget!
-Tak for besøget! Reagerer/svarer pigen.
Moren tager derefter den lille piges frie hånd, og de kommer sammen til døren ved siden af førersædet. Moren åbner døren, placerer den lille pige på bagsædet og hjælper hende med at tage sikkerhedsselen på. Pigen tager fat i chancen (?) og holder om sin mors hals igen, idet hun siger:
-Mor, mor!
Denne gang er stemmen lidt højere, og man kan høre en bæven i stemmen. Mor og datters lyse krøller blander sig sammen og man kan ikke se deres ansigter. Et brudt spindelvæv der hjulophænger (?) i et andet sted i parkeringen, begynder at ryste i aftens vind.
Moren trækker sig lidt tilbage og siger.
-Hejhej!
-Hejhej! siger den lille pige gennem den nedrullede rude, og hun rækker den gule ballon ud og vinker med den.
Den sølvgrå bil starter, lysene tændes og hjulene hviner, idet den kører ud fra parkeringskælderen.
Moren drejer rundt og låser døren op i en lyseblå, mindre personbil og sætter sig ind. Hun starter bilen, den lyser op, og hun kører til en anden udgang og forsvinder ud i den ubegrænsede mørkhed til sidst (eller det uvisse mørke.)

0

阅读 收藏 喜欢 打印举报/Report
后一篇:一夜成冬
  

新浪BLOG意见反馈留言板 欢迎批评指正

新浪简介 | About Sina | 广告服务 | 联系我们 | 招聘信息 | 网站律师 | SINA English | 产品答疑

新浪公司 版权所有