闲来无事，翻译一篇安徒生写的小故事练练手。这是一个简写的版本，原版的当然还没资格和能力去动。

很多人小时候都听过安徒生童话《小克劳斯和大克劳斯》，本文主角的名字按音译也可为“克劳斯·汉斯”，但为了避免混淆还是翻译为“傻子汉斯”。因为“Klods”一词在丹麦语中原意为“木块、石块”，我将其引申为呆板、笨拙的意思。

 

傻子汉斯

过去，乡下有一座古老的庄园，庄园里住着一位老庄园主，他有两个聪明绝顶、见一知百的儿子。一天，他们合计着去向国王的女儿求婚。他们成竹在胸，因为公主放出话来，将嫁给一位最说得来的人。

为此，他们闭门苦练了八天。其中一个儿子将一整部拉丁语辞典背得烂熟于肚，而另一个儿子熟读了该城近三年的报纸，并能做到倒背如流。此外，他还有一双灵巧的手，能在裤子的吊带上绣花。

他们都异口同声地说：“我一定可以娶到国王的女儿。”于是，老庄园主大喜，赏给他们每人一匹骏马。将拉丁语辞典烂熟于肚的儿子得到了一匹雪白的高头大马，而能将报纸倒背如流并善刺绣的儿子得到一匹溜黑的宝驹。然后，他们在嘴角抹上润滑的肝油，以使自己的口齿变得更加伶俐。

他们出发前，所有的下人们都来到庄园门前送别。正在此时，老三突然冒了出来。其实老庄园主有三个儿子，但另两个兄弟并不把他视为自己的手足，因为他不象他们那么智商过人，他们总叫他“傻子汉斯”。

“你们穿得漂漂亮亮的，这是要去哪儿啊？”傻子汉斯问。

“我们要去城堡里向公主求婚。难道你没听说她在招婚说吗？”

“哎，是吗。那，能捎上俺一起去吗？”傻子汉斯说。但两个兄弟朝他冷笑了笑扬鞭而去。

傻子汉斯回头向老庄园主嚷嚷道：“爹，俺也能得一匹马吗？俺贼想娶老婆。她会嫁俺的，她会嫁俺。她不嫁俺，俺就娶她。”

但是，老庄园主说道：“这没什么可商量的，没有马给你，因为你连话都还说不利索呢。而你的两个兄弟，他们可是聪明绝顶。”

傻子汉斯说：“俺没马，就骑那头山羊，它是俺的，而且它也驮得动俺。”说着，他就骑上那只山羊离家上路了。

“唿唿嗨，俺到来。”傻子汉斯边走边扯着野嗓门儿吆唱着。

那两兄弟沉默地骑着马走在傻子汉斯的前面，他们一言不发，心底暗地里斟酌着如何向公主表白，因为那必须显得高超明智。

“唿唿嗨，俺到来。”傻子汉斯继续吆喝着。忽然听他喊道：“瞧，俺在路上找到啥！”他手里拎着一只死乌鸦朝兄弟俩摇晃着。

哥俩问：“傻子，你拣它干吗？”

“俺要把它献给公主。”

“哦，是吗，那好呀。”哥俩打着哈哈骑马继续赶路。

“唿唿嗨，俺到来。”不久，傻子汉斯再次喊道：“瞧，俺找到啥！这可不是谁天天在路上都能碰到的。”哥俩再次勒马停下来看个究竟。

“傻子，”他们说，“那不是一只旧木鞋嘛，而且都快裂成八瓣儿了。这也是要献给公主的？”

傻子汉斯说：“对呀。”哥俩听后骑马继续赶路。

“唿唿嗨，俺到来。”不久傻子汉斯又喊道：“简直太棒了！”

哥俩问：“你又拣到什么宝贝了？”

傻子汉斯回答道：“哇噻！这回公主可该乐坏了。”

“呜！从臭水沟里淘来的一坨烂泥巴”哥俩说。

“对呀，是泥巴。这可是最棒的泥巴，棒得谁都受不了。”说完，他就把泥巴团塞进自己的衣兜里。

哥俩见状不再与他胡缠，快马加鞭进了城。

这天，从四面八方赶来了许多求婚者，所有人在城门口处都领到一个号牌，然后六人一排坐在地上等候。大家摩肩接踵地挤坐在一起，连胳臂都抬不起来。城里的市民们也倾巢而出将城堡团团围住，所有的窗口也拥满了人，大家都要看看这些年轻人到底是怎么求婚的。但是每次只允许一个人进屋殿试，因此求婚者总是紧张得忘了该怎么张口。

公主动动嘴皮子说：“没用，滚！”

这回轮到老庄园主的老大了，他能将一整部拉丁语辞典烂熟于肚。但此时他已忘得一干二净，因为等待的时间实在太长了。他走进屋内，地板吱吱作响，天花板上悬挂着一面大镜子，他可以看见自己的头顶。每个窗户前都坐着三个速记员，他们随时一字不漏地记录下屋里所说的一切，并及时发表在报纸的号外上，这些号外在街角的书报摊上每份可卖到2克郎。

这简直糟透了，屋里燃着一座大烘炉，烘炉被烧得遍体通红。

“这屋里好热啊。”老大说。

“因为我爸爸说今天要在这里烤（考）公鸡。”公主答道。

扯淡！他想说点什么打趣的话，但一时不知说什么好。扯淡！

公主动动嘴皮子：“没用，滚！”他只得走开。

老二进屋了，他也说：“这屋里真够热的啊。”

公主说：“是呀，我们今天在烤公鸡。”

“什么，呢……啥？”他结巴地说，所有速记员都记下：“什么，呢……啥。”

公主动动嘴皮子：“没用，滚！”

轮到傻子汉斯了。他骑着那头山羊来到屋里，进屋就说：“这屋里真是热得滚烫啊。”

公主回答说：“因为我在烤公鸡。”

傻子汉斯说：“太棒了，那你能不能顺便把俺的乌鸦也烤烤。”

“当然可以，但是我没有锅。”

“这俺不差。”傻子汉斯说着，把那只木鞋递给公主。

公主说：“这真是一顿不错的晚餐，可是咱们还缺调味沙司呢。”

“调味沙司在俺兜里。”傻子汉斯说着又从兜里掏出了那坨泥巴。

“我真喜欢，”公主说，“你不仅对答如流而且懂得如何交谈，你就是我要嫁的丈夫。但你还不知道咱们所说的一切明天都要见报吗？你看，每个窗户前都坐着三名速记员，而且主编大人就坐在那儿，他还一头雾水呢。”公主这样说是为了吓唬吓唬他。所有速记员闻听都惊叫一声，故意把墨水洒到了地板上。

“都是好人。”傻子汉斯说。“那，俺就把最好的东西送给主编大人吧。”说完，他就将满手的泥巴全部扣在了主编的头上。

“干得好！”公主兴奋地说。“这可是我做不到的，但我今后会学着去做。”

其后，傻子汉斯当上了国王，他得到了妻子和王冠，并坐上王位。这一切消息都来自那位主编的报纸，而那份报纸也自此失去了信任。

 

原文： 

Klods-Hans

Ude på landet var der en gammel gård, og på gården boede der en gammel herremand. Han havde to sønner, som var så kloge, at de halve kunne vare nok. En dag sagde de, at de ville fri til kongens datter. Og de var ikke bange, for kongedatteren havde sagt, at hun ville giftes med den mand, som kunne tale bedst for sig.

 De to sønner øvede sig i otte dag. Den ene lærte hele det latinske leksikon udenad, og den anden lærte byens avis for de sidste tre år udenad, og det var både forfra og bagfra. Desuden kunne han brodere seler, for han var meget fin og fingernem.

 “Jeg får kongens datter,”sagde de begge to, og så gav deres far dem hver en dejlig hest. Ham, der kunne det latinske leksikon udenad, fik en mælkehvid hest, og ham, der kunne avisen udenad og kunne brodere, fik en kulsort hest. Så smurte de sig i mundvigene med levertran, for at de bedre kunne snakke.

 Da de tog afsted, var alle tjenestefolkene nede i gården for ar sige farvel. I det samme kom den tredje bror, for der var tre. Men de to brødre regnede ham ikke for en bror, for han var ikke så klog som dem, og de kaldte ham altid for Klods-Hans.

 “Hvor skal I hen i det fine tøj？”spurgte Klods-Hans.

 “Vi skal op på slottet og fri til kongedatteren. Har du ikke hørt, at hun skal giftes nu？”

 “Hille den, så må jeg også med,”sage Klods-Hans. Men de to brødre lo ad ham og red afsted.

 “Far,må jeg få en hest？”råbte Klods-Hans.“Jeg vil så gerne giftes. Tager hun mig, så tager hun mig. Og tager hun mig ikke, så tager jeg hende alligevel.”

 “Det er noget snak,”sagde faren. “Du får ingen hest, du kan jo ikke tale. Men dine to brødre, de er kloge.”

 “Må jeg ingen hest få,”sagde Klods-Hans,“så tager jeg gedebukken, det er min egen, og den kan godt bære mig.”Og så satte han sig på gedebukken og red afsted ud ad landevejen.

 “Hu hej, her kommer jeg,”sagde Klods-Hans, og så sang han i vilden sky.

 De to brødre red stille foran Klods-Hans.De sagde ikke ord. De tænkte kun på, hvad de skulle sige til kongedatteren, for det skulle jo være meget klogt.

 “Hu hej, her kommer jeg,”råbte Klods-Hans.“Se hvad jeg fandt på landevejen.”Og så viste han dem en død krage.

 “Klods,”sagde de.“hvad vil du med den？”

 “Den vil jeg give til kongens datter.”

 “Ja, gør de det,”lo de og red videre.

 “Hu hej, her kommer jeg,”råbte Klods-Hans.“Se hvad jeg fandt. Det finder man ikke hver dag på landevejen.”De to brødre vendte sig om for at se, hvad det nu var.

 “Klods,”sagde de.“Det er jo en gammel træsko,og så er den gået i stykker. Skal kongedatteren også have den？”

 “Det skal hun,”sagde Klods-Hans.Og de to brødre lo og red videre.

 “Hu hej, her kommer jeg,”råbte Klods-Hans.“Det her er fantastisk.”

 “hvad har du nu fundet？”sagde de to brødre.

 “Oh！”sagde Klods-Hans.“Nu bliver kongedatteren glad.”

 “Uf！”sagde de to brødre.“Det er jo mudder lige fra grøften.”

 “Ja, det er det. Og det er det fineste mudder. Det er så fint, at man kan ikke holde på det.”Og så puttede han det i lommen.

 De to brødre red hurtigt ind til byen. Der kom mange andre friere til byen og ved byens port fik alle frierne et nummer og blev sat i rækker, seks og seks. Og de stod så tæt, at de ikke kunne røre armene. Alle landets indbygere stod rundt om  slottet, helt op til vinduerne. De ville se, hvordan det gik med frierne. Men hver gang en af dem kom ind i stuen, glemte de, hvad de skulle sige.

 “Duer ikke！”sagde kongedatteren.“Væk！”

 Nu kom den føste bror ind, ham der kunne det latinske leksikon udenad. Men han havde glemt det hele, fordi han havde ventet så længe. Og gulvet knirkede, og der var spejle i loftet, så han så sig selv på hovedet. Og ved hvert vindue stod der tre skrivere, der skrev alt, hvad der blev sagt, så det strake kunne komme i avisen, som blev solgt for to kroner på hjørnet. 

Det var frygteligt, og så havde de fyret i kakkelovnen, så den var helt rød.

 “Der er meget varmt herinde,”sagde den første bror.

 “Det er fordi, min far steger hane kyllinger i dag,”sagde kongedatteren.

 Bæ！der stod han. Han ville sige noget morsomt, men han vidste ikke, hvad han skulle sige. Bæ！

 “Duer ikke！”sagde kongedatteren.“Væk！”Og så måtte han afsted.

 Nu kom den anden bror.“Der er enormt varmt herinde,”sagde han.

 “Ja, vi steger hanekylling i dag,”sagde kongedatteren.

 “Hvad be-hvad？”sagde han.Og alle skriverne skrev：“Hvad be-hvad.”

 “Duer ikke！”sagde kongedatteren.“Væk！”

 Nu kom Klods-Hans.Han red på gedebukken lige ind i stuen.“Der er gloende varmt herinde,”sagde han.

 “Det er fordi, jeg steger hanekyllinger,”sagde kongedatteren.

 “Det var dejligt,”sagde Klods-Hans,“så kan du også stege min krage.”

 “Det kan jeg godt, men jeg har ikke nogen pande.”

 “Det har jeg,”sagde Klods-Hans, og så gav han kongens datter sin træsko.

 “Det er jo en rigtig middag,”sagde kongedatteren,“men vi mangler sovsen.”

 “Den har jeg i lommen,”sagde Klods-Hans, og så hældte han mudderet ud af lommen.

 “Det kan jeg lide,”sagde kongedatteren.“Du kan svare, og du kan tale, dig vil jeg have til mand. Men alt, hvad vi har sagt, kommer i avisen i morgen？ Ved hvert vindue står der tre skrivere. Og ham der, det er redaktøren, han forstår ikke noget.”Det sagde hun, for at gøre ham bange. Og alle skrivere vrinskede og tabte en blækklat på gulvet.

 “Det er fine flok,”sagde Klods-Hans.“Så må jeg give redaktøren det bedste.”Og så tog han en håndfuld mudder og kastede lige i hovedet på redaktøren.

 “Det var fint gjort,”sagde kongedatteren.“Det kunne jeg ikke have gjort. Men jeg vil gerne lære det.”

 Og så blev Klods-Hans konge, fik en kone og en krone og sad på en trone, og det har vi lige fra redaktøren avis-og den er ikke til at stole på.

 

正可谓“尺有所短，寸有所长”，傻人有傻福。傻子汉斯虽然有他不善言辞的一面，但他也同时不知胆怯，在公主面前表现得随机应变信如神，并最终博得了公主的芳心。而公主也是性情乖僻，平时早已厌倦了身边学富五车的书呆子，见到汉斯这样清新的傻小子反而觉得十分有趣。

这个故事还有一定的现实意义。在当今硕士、博士搓堆儿、MBA头衔满街飞的时代，青年朋友更要注重培养自己的实际工作技能、团队精神、与他人的协作和沟通能力。